(+45) 40 87 39 86KONTAKT OS

0item(s)

Din indkøbskurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.

Bruno Sorg, Alsace

Bruno Sorg, Alsace

Alsace har i mange år været blandt danskernes favorit udflugtsmål eller mellemstation inden turen gik videre sydover. Deraf en naturlig popularitet. Det er et smukt landskab der strækker sig 175 km fra Strasbourg i nord til Mulhouse i det nordøstlige hjørne af Frankrig. Beliggende på kanten af Vogeser bjergkæden og ca. 5 km ud mod Rhein sletten, er det et langt og meget smalt distrikt.

Equisheim er den by i Frankrig, som har den laveste nedbørsmængde. Det skyldes bl.a bjergkæden ”Vogeserne” som giver læ til den lange stribe af vinmarker som Alsace består af. Al nedbør som kommer vestfra, falder ned på bjerget inden den når vinmarkerne. Når vinstokkene omkring Equisheim så ikke får så meget nedbør som andre steder i Alsace, må deres rødder grave langt ned for at finde vand. Det giver i sidste ende nogle mere koncentrerede og kraftige vine. Jordbunden i Alsace er meget varieret med kalk, granit, ler & sandsten.

Vinhuset ”Bruno Sorg” har eksisteret siden 1751. I 1996 var det seneste generations skifte i familien. Da overtog sønnen Francois den daglige drift. Domaine Bruno Sorg råder over knap 12 ha jord, som ligger mellem Equisheim og Husseren-les-Chateaux. Samt en parcel i grand cru marken ”Florimont” der ligger 15 km mod nord ved byen Ingersheim & en smule fra Francois´s kone Reginé´s familie ved byen Mittelwihr.

Francois Sorg som er manden bag vinene i dag, er udstyret med unikke smagsløg og en sjældent set fintfølende næse. Han er i stand til hele tiden at udvikle kvaliteten af sine vine. Desuden arbejder han meget intenst med drue materialet i markerne. Naturlig respekt, nogle vil kalde det for "semi økologi" samt "grøn høst" er nogle af deres fremgangs metoder. Francios ønsker elegance, harmoni & koncentration i hans vin, samt et præg af den mark vinen kommer fra. Når Sorgs vine er unge, er de sarte og elegante. Med alder på, udvikles der en lang og raffineret intens smag, mod de ungdommelige vines let søde ”hvalpefedt” som også er meget charmerende

Sorter faldende

   

12 vare(r)

Sorter faldende

   

12 vare(r)